Traumaterapi når gamle sår får lov at hele

Traumer handler ikke kun om store ulykker og krig. Mange mennesker går rundt med indre sår efter svigt, mobning, sygdom, fødsler, skilsmisser eller et hjem, hvor der ikke var plads til følelser. Kroppen husker det, også når hovedet forsøger at komme videre. Her kan traumaterapi være en skånsom og effektiv vej til mere ro, nærvær og handlefrihed i hverdagen.

Traumeterapi arbejder med, hvordan nervesystemet hele tiden forsøger at beskytte dig. Når du forstår de mønstre, du har udviklet for at overleve svære situationer, bliver det lettere at slippe skyld og skam og langsomt begynde at reagere på nye måder. Mange oplever, at angst, uro, konflikter og selvkritik hænger tæt sammen med gamle oplevelser, der aldrig blev rigtigt mødt eller bearbejdet.

Nedenfor gennemgår vi, hvad traumeterapi er, hvordan den typisk foregår, og hvad du kan få ud af at arbejde med dine traumer også hvis du tænker: Var det nu slemt nok til, at det tæller som et traume?

Hvad er traumeterapi og hvad er et traume?

Et traume er en oplevelse, som på det tidspunkt blev for meget for dig at håndtere. Det, som skaber traumet, er ikke kun selve hændelsen, men at dit nervesystem ikke fik mulighed for at vende tilbage til ro og tryghed bagefter. Kroppen fastfryser en del af reaktionen for at beskytte dig.

En enkel definition kunne være:

Et traume er en overvældende oplevelse, hvor kroppen og psyken ikke når at bearbejde oplevelsen, så energi, følelser og reaktioner sætter sig fast i nervesystemet. Traumeterapi hjælper med nænsomt at frigive og integrere disse reaktioner, så du igen føler mere ro og kontakt til dig selv.

Traumer kan for eksempel opstå ved:

– Ulykker, vold eller overgreb
– Pludselig sygdom eller operationer
– Fødsler, både for børn og forældre
– Mobning eller vedvarende kritik
– Emotionel omsorgssvigt i barndommen
– At vokse op med misbrug, psykisk sygdom eller stærk uforudsigelighed i hjemmet

Mange bagatelliserer deres oplevelser: Andre har haft det værre. Men nervesystemet sammenligner ikke. Det reagerer ud fra, hvad du havde til rådighed af støtte, alder, forståelse og tryghed, da oplevelsen fandt sted.

Når traumer ikke bliver bearbejdet, kan de vise sig som:

– Uforklarlig uro, rastløshed eller stress
– Søvnproblemer og koncentrationsbesvær
– Pludselige vredesudbrud eller tilbagevendende konflikter
– Skam, skyldfølelse og hård selvkritik
– Kroppensmerter uden tydelig fysisk årsag
– Følelse af tomhed, følelsesløshed eller at stå udenfor sig selv

Her kan traumeterapi skabe forbindelse mellem din historie, dine følelser, dine kropslige reaktioner og dine nuværende mønstre, så du begynder at opleve dig selv som mere hel og sammenhængende.

Sådan foregår traumeterapi i praksis

Traumeterapi handler ikke om at tvinge dig til at genfortælle alt det svære i detaljer. Fokus ligger på tryghed, langsomhed og respekt for dine grænser. En session har typisk tre spor, der flettes sammen: samtale, kropslig opmærksomhed og regulering af nervesystemet.

1. Skabelse af tryghed og samarbejde
Terapeuten vil som regel starte med at forstå, hvem du er, og hvad du kæmper med. I stedet for at jage efter det største traume, er der fokus på, hvad du mærker i din hverdag: konflikter, stress, angst, træthed, følelsesmæssig afstand eller noget helt andet. Tryghed er fundamentet. Uden tryghed kan gamle reaktioner nemt genaktiveres, uden at du får noget konstruktivt ud af det.

2. Kontakt til kroppen uden at blive overvældet
Mange, der har oplevet svigt eller chok, lever mest oppe i hovedet. Det kan være svært at mærke kroppen, eller det føles ubehageligt at være i den. I traumeterapi arbejder man nænsomt med at lægge mærke til små fornemmelser: tyngde, varme, spænding, kulde, trang til at bevæge sig, en klump i halsen. Fokus ligger på det, du kan rumme, ikke på at presse dig ud på kanten.

Ofte pendler man mellem det svære og noget, der føles mere trygt eller neutralt. På den måde lærer nervesystemet langsomt, at det kan være i svære følelser uden at drukne. Det kan sammenlignes med at lære at svømme i lavt vand, før man går ud, hvor man ikke kan bunde.

3. Regulering af nervesystemet og nye handlemuligheder
Traumeterapi hjælper dig med at opdage, hvornår du er i kamp-, flugt- eller frys-tilstand. Når du bliver opmærksom på disse reaktioner i kroppen, kan du også begynde at støtte dig selv, mens de sker: gennem åndedræt, små bevægelser, grounding, tydelig grænsesætning eller at bede om hjælp.

Over tid kan det betyde, at du:

– Reagerer mindre automatisk i konflikter
– Tør sige til og fra uden overdreven skyldfølelse
– Oplever mindre indre uro og tankemylder
– Får lettere ved at mærke glæde, nysgerrighed og kontakt

Processen er ofte ikke lineær. Nogle gange føles der som to skridt frem og ét tilbage. Men selv små ændringer i, hvordan du reagerer i hverdagen, kan på sigt gøre en stor forskel for dine relationer og din livskvalitet.

Hvornår giver traumeterapi mening og hvordan vælger du terapeut?

Traumeterapi kan være relevant, hvis du:

– Bliver trigget stærkt af bestemte situationer, uden helt at forstå hvorfor
– Føler, at du overreagerer eller lukker ned følelsesmæssigt
– Gentager mønstre i parforhold, venskaber eller på arbejde, som du egentlig ønsker at ændre
– Har været igennem belastende begivenheder, som du aldrig rigtigt har talt om eller fået støtte til

Du behøver ikke have et klart sprog for, hvad der er sket. Mange starter blot med en fornemmelse af, at noget føles fastlåst. Terapeutens opgave er at hjælpe dig med at udforske det i et tempo, der føles tilpas.

Når du vælger terapeut, kan du overveje:

– Føles personen rolig, nærværende og tydelig?
– Siger din mavefornemmelse ja, selv om du også kan være nervøs?
– Har terapeuten erfaring med traumer og arbejde med nervesystemet?
– Er der plads til både ord, stilhed og kropslige øvelser?

Et godt samarbejde betyder ofte mere end metode. Du må gerne mærke efter: Føler du dig set, hørt og respekteret? Hvis svaret er nej, er det helt legitimt at finde en anden.

For mange giver det mening at vælge en terapeut, der både arbejder kropsligt og med relationer, fordi traumer ofte handler om brud i kontakt enten med andre eller med dig selv. Her kan en praksis som Shanti Indrero være et sted at orientere sig, hvis du søger nærværende og kropsligt forankret traumeterapi. Du kan læse mere direkte hos shantiindrero.dk.