Akut hjælp til alkoholikere

13 August 2020
Lotte Hindsberg

editorial

Er du selv klar over at du drikker for meget eller er alkoholiker, er der gratis hjælp at hente på et af de mange behandlingscentre, der findes omkring i Danmark. Det kan også være at du er pårørende til en alkoholiker og ønsker at personen kommer i behandling for sit alkoholmisbrug.

Oplever du at du har brug for akut hjælp til alkoholikere, kan du kontakte et behandlingscenter eller hospital og få personen indlagt til nærmere undersøgelse og behandling. En person der er vant til store mængder alkohol daglig, kan ikke fra den ene dag til den anden undvære alkoholen uden at der er risiko for at kroppen går i chok. Derfor skal der en nedtrapning til før den reelle behandling kan starte.

Nutidens alkoholbehandling

Tidligere foregik en alkohol behandling primært ved at alkoholikeren blev afgiftet og så blev personen efterfølgende sendt hjem med et glas antabus og så troede man, at personen var helbredt. I dag ved man at så nemt er det ikke. Det er en ting at blive afgiftet men ofte ligger der mange årsager bag afhængigheden og det er nødvendigt at få dem bearbejdet hvis personen skal have en chance for at forblive ædru. 

Derfor arbejder en alkoholbehandling langt mere helhedsorienteret og involvere ofte hvis muligt venner og pårørende. Der arbejdes med at få bearbejdet de årsager der kan ligge bag misbruget og misbrugeren lærer også nye værktøjer til at kunne bearbejde hverdagens udfordringer. 

Tiden efter endt behandling er også i fokus. Hvis man blot sender alkoholikeren hjem uden at have erstattet den tid han har brugt på sit misbrug eller giver et alternativ til det gamle netværk, er der stor sandsynlighed for at misbrugeren vender tilbage til sine gamle venner, som ofte også er misbrugere at ensomhed og kedsomhed. Det kan også være nødvendigt at hjælpe med at finde en ny bolig.

More articles