Det kan være den sværeste erkendelse at nå ind til selv: Har jeg et misbrug? Har jeg brug for hjælp? Kan jeg ikke styre mit forbrug?

I langt de fleste tilfælde blive man puffet i retning af behandling fra de nærmeste personer i ens liv, men det er næsten garanteret, at hvis den misbrugsramte ikke selv ønsker behandling og ikke selv er nået dertil i processen med selverkendelsen af et problem, så vil personen enten ikke ende i behandling, eller også bliver det en kortvarig behandling uden de store resultater.

Herhjemme i Danmark er flere hundredetusinde mennesker ramt af en eller flere former for afhængighed og misbrug, da den ene afhængighed ofte kan føre til den næste, eller de kan supplere hinanden. Vi er paradoksalt nok blandt de lykkeligste folkefærd i verden, når der bliver foretaget målinger, men samtidig er vi misbrugere, så det batter.

Vores forbrug overstiger ofte det tilladte/normalen/det acceptable, og så ender det i et misbrug, hvorfor der findes misbrugscentre rundt omkring i landet, der kan hjælpe med mange former for behandling.

Når den ramte beslutter sig for at besøge et misbrugscenter med henblik på at komme i behandling, er det vigtigt som både den ramte og pårørende at notere sig, at det er personens egen indstilling til tingene, der skal gøre den store forskel for vedkommende.
Behandlingen er aldrig en mirakelkur, hvor man bliver decideret kureret for sit misbrug. Derfor siger man populært, at man stadig er misbruger eller tørlagt efter behandlingen, man vælger bare ikke at gå ned ad den forkerte sti igen.

Motivationen kan komme mange steder fra, men det er altså vedkommendes egen indstilling til, at man vil skabe en forandring i livet, der vil være den bedste behandling i længden. Resten er værktøjer, man får udleveret og kan tage frem, hvis man oplever problemer. Man er dermed sin egen frelser.

Man oplever også ofte, at misbrugere falder i igen, men det skal ikke ses som et nederlag, men som et skridt baglæns, og så er man klar til at prøve igen. Det er aldrig for sent.